Baudelaire

Berus jer!
Man bør altid være beruset.
Alting beror paa det:
Der den eneste Opgave.
For ikke at mærke Tidens skrækkelige Byrde,
der knuser jeres Skuldre
og knuger jer til Jorden,
maa I beruse jer uden ophør.
Men i hvad?
I Vin,
i Poesi,
i Dyd
– som I vil.
Men berus jer.
Og dersom det undertiden skulde hænde,
paa et Slots Trapper,
paa en Grøftekants grønne Græs,
i jeres Stues tungsindige Ensomhed,
at I vaagner,
og Rusen allerede er taget af eller helt forsvundet,
spørg saa
Vinden,
Bølgen,
Stjernen,
Fuglen,
Uret,
Alt det, som flygter,
alt det , som sukker,alt det, som
 rinder, alt det, som synger,
alt det, som taler, spørg hvilken Time det er;
og Vinden,
Bølgen, Stjernen,
Fuglen,
Uret vil svare jer:
“Det er Beruselsens Time!
For ikke at blive Tidens mishandlede Trælle,
saa berus jer;
berus jer uafladeligt!
I Vin,
i Poesi,
i Dyd
– som I vil.”